377 I TOMTOM Rider 550
Manage episode 308977490 series 3024487
mceventyr har fået TomTom Rider 550 til test. Den er 4 gange hurtigere end sin forgænger Rider 400, du kan opdatere den over wifi og indstille hvor tykke dine handsker er, men hvordan er den i forhold til iOS app'en "TomTom GO". Hvad er grunden til at investere i en GPS frem for at bruge sin Smartphone? Måske at den kan låses fast på motorcyklen på en ret smart måde.
Af Mads Bolding, mceventyr.
19. oktober 2018
Motorcykel GPS’er er nok ikke det marked, hvor der sælges flest enheder. Der er nok lidt flere penge i bilejere, sejlere og fly.
Derfor er det også småt med udvalget. Og så er der jo også stigende konkurrence fra smartphone industrien, hvor 3. parts producenter laver den ene hardcase efter den anden til montering på mc’en. Mere om det en anden dag.
Lad os kigge lidt nærmere på Rider 550 og det indtryk jeg har fået af den på de godt 7 måneder jeg har testet den. Hvorfor først nu tænker du? Kender du udtrykket mandags-model? Det ville være unfair at anmelde et produkt 2 dage efter udgivelsen, når det efter nogle seriøse brugerrapporteret fejl, efterfølgende rettelser og 7 måneder senere nu er hvad jeg vil kalde et meget stabilt produkt.
Der blev lært en del ved forgængeren Rider 400’s software i sin tid. Her hjalp jeg også TomTom med til at diagnosticere de problemer og fejl, der gav folk problemer. ved at indsende og skrive en masse fejlrapporter fordi jeg selv ville have skidtet til at virke, men nu sidder den dæl’me lige i skabet! Næsten.
Udseende
Generelt er TomTom Rider 550 et meget vellykket produkt og efter min mening også den bedste på markedet, lysår foran konkurrenten Garmin. Kortgrafikken er enkel, let at afkode, og ekstremt flydende på TomTom i forhold til Garmin’s kort, som ligner et levn fra deres skibs og fly GPS’er fra 90’erne, som startede hele deres navigationseventyr.
TomTom er morderne at se på, men har samtidig ikke så mange detaljer, at man ikke kan finde vejen. Det kan være et problem på online maps såsom google maps og Navigon, hvor der også skiltes med butikker og virksomheder undervejs.
Ydelse
Rider 550 er meget flyende i grafikken, men stadig ikke helt så smooth, som hvis man kørte TomTom Go app’en på en iPhone X. Men den telefon byder jo også på en noget hurtigere processor end en GPS. Og så skal man altså også lige tage prisen i betragtning. Ellers foregår loading af ruter også ret hurtigt i forhold til forgængeren Rider 400. Zoomer man ind og ud på kortet går dette også som en leg i forhold til online maps på en smartphone, hvor ny data skal loades hver gang et nyt område hentes ind.
Betjening
Med tykke handsker på uden touch fingerspidser er det umuligt at benytte en smartphone som motorcykel GPS.
Selv med touch fingerspidser er de fleste Smartphone app’s designet til at have knapper, der størrelsesmæssigt skal kunne berøres af kanten af en finger ikke en kingsize frankfurter. Men på Rider 550 kan du indstille dens følsomhed til ingen handsker, tynde sommerhandsker eller tykke vinterhandsker og så indretter den touch områderne efter det og giver herved noget mere slack, hvis du ikke lige rammer helt præcist. Og det er mega fedt! Især når man skal navigere og stave til adresser såsom Oehlenschlægersgade.
Man kan selvfølgelig også navigere til koordinater, hvis man ikke har en præcis adresse.
I sollys klarer Rider 550 sig også rigtig godt og med den rette vinkel bliver selv den ondeste Mallorca-belysning ikke et problem for dens 4,3” skærm med bare 480 x 272 pixels.
Kabinet
Rider 550 føles meget solid, stabil og tung når man først får den i hænderne og man tænker; er det virkelig nødvendigt at den skal være så bastant? JA, er svaret. Hvorfor?
Fordi den skal kunne holde til, at man taber den, den skal fungere i øsende regnvejr med 110 km/t i alt fra 1-40 grader og så bliver den rystet som én i her-ve-de i flere timer af gangen. Ville du udsætte din smartphone for det?
Rider 550 er IPX7 godkendt, hvilket betyder at den er godkendt til at kunne tåle:
- Montering på køretøjer (eksempelvis båd, motorcykel, cykel, ATV, golfvogn)
- Stænk, regn eller sne
- Utilsigtet udsættelse for vand ned til 1 meters dybde i op til 30 minutter.
Montering
Du kan montere Rider 550 opretstående eller liggende. Begge dele virker lige godt, så det er en smagssag og hvad du har plads til på cyklen. Den vender selv billedet på skærmen, så det passer til den orientering du har valgt og du kan også låse den liggende i indstillingerne. Hvis den ikke låses og du ikke får den helt rigtige vinkel på kan den finde på at vende på hovedet mens du kører på motorvejen og det er ikke så smart.
Dette håber jeg TomTom kan rette med en firmware update selvom jeg tror det er accelerometeret, der bliver udsat for en god gang skvulp og G påvirkning.
Opdatering
Endelig kan Rider 550 opdateres via Wifi, så den ikke skal optage en computer en her aften, da den gamle tit kunne tager timer at opdatere via USB. Og da den kan huske wifi både hjemme og på mit arbejde bliver jeg altid tilbudt at opdatere når jeg lander på jobbet eller derhjemme, hvilket gør at man får hentet lidt af gangen i stedet for at man skal tage sig sammen en gang året til at tilslutte den computeren og opdatere den.
Smart-GPS
Rider 550 kan læse beskeder højt for dig og den bliver faktisk også klogere efterhånden som man bruger den.
Når jeg skal hjem fra mit arbejde kl 17 og går ud og starter cyklen så skriver den i displayet:
“Er du på vej hjem?” efterfulgt af mulighederne JA og NEJ. Det samme om morgenen: “Er du på vej til arbejde?”
Jeg elsker den funktion, for den sparer kostbar tid og jeg kan nu tage stilling til hvilken smutvej jeg vil tage alt efter hvor meget trafik der er.
Læs mere om
TomTom Rider 550
https://www.tomtom.com/da_dk/drive/motorcycle/
TomTom montering
https://www.tomtom.com/da_dk/drive/accessories/mounts-docks/bike-mount-kit-2015/
TomTom Tyverisikring
https://www.tomtom.com/da_dk/drive/accessories/protection/anti-theft-solution/
iOS apps
https://www.tomtom.com/da_dk/drive/sat-nav-app/
202 ตอน